fbpx

Læsetid: 2 minutter

Jeg faldt over et quote for et par dage siden, som du bliver nødt til at kende.

Jeg har i lang tid (som i virkelig lang tid) forsøgt at holde sammen på et hav af tanker for at formulere et synspunkt, der betyder alt for mig. Men mit hoved var ved at eksplodere hver gang jeg satte mig til tasterne for at beskrive tankemylderet. Kender du det?

Anyway.. Nu er jeg ude af min ”writer’s block”! For det her quote gjorde mit virvar af tanker så fandens simpelt, at det nærmede sig en ydmygelse af min ihærdighed for at finde de rigtige ord.

Ydmygelsen blev hurtigt erstattet af en åbenbaring. Skyerne delte sig, himlen blev blå, og solens stråler ramte mit ansigt, som sad jeg på en lokal fortovscafé i den første forårssol med en kold Classic i den ene hånd og skovlede en heftig omgang nachos (og rigeligt med guaca) ind med den anden.

Det var en åbenbaring. Helt seriøst.

Quotet kommer fra en velkendt herre, der har boet og gået i skole i bogstaveligt talt alle danske byer – vores alle sammens eventyrer, H.C. Andersen. Du får quotet her:

 

”Hvor ord svigter, taler musikken”
– H.C. Andersen

 

Simpelt, ik? Men der ligger mere i det. Og særligt for dig, fordi du er kreativ og lever for at gøre en forskel i verden.

Så det giver nok mere mening, når jeg oversætter quotet til nu-dansk:

”Når videnskabens faktabaserede konklusioner, (forfattet med en akademisk formidlingsteknik og et lixtal på højde med Mount Everest) ikke længere trænger ind i menneskets hjerne, er kunst det eneste, der får mennesket til at lytte, lære og forstå.”

– H.C. Andersen (Nina-edition)

For helt ærligt; Hvem slår ned på bullshit bedre end kunstnere og kreative? Hvem slår ned på de ting i verden, der er usympatiske og usande bedre end kunstnere og kreative? Hvem viser os verden, som den virkelig ser ud bedre end kunstnere og kreative?

En politiker?

Eller en forsker?

Nej.

Politikere er utroværdige, og selvom forskere har al evidens på deres side, er der sådan cirka få eller ingen, der tager deres konklusioner alvorligt.

Men kunstnere og kreative kommunikerer på en måde, der rammer os direkte i solar plexus. Kreative serverer sandheden til mennesker, så vi genkender vores egen menneskelighed. Det bliver virkeligt for os.

Fotografer.

Musikere.

Filminstruktører.

Forfattere.

Løvernes Konge (inddrøm det nu bare).

Dig.

Bare for at nævnte nogle få.

Musik og al anden kunst rækker ind i hjertekulen af vores følelser og adfærd med raketfart, mens videnskaben kun når til vores egen næsetip.

 

KREATIVITET REDDER VERDEN

Vi behandler hinanden som lort mens verden smelter. For kriserne går langt over menneskets forstand. Vores hjernekapacitet kan simpelthen ikke rumme hvor store humanitære kriser vi står midt i, uanset hvor højt politikerne og forskerne råber. Vores hjerner brænder sammen inden de når til den sidste stavelse af ordet ”kli-ma-for-an-dring-er”.

Men kunst og kreativitet kan redde os. Og derfor har verden brug for dig!

 

 

Xo og fist bomb,

Nina