fbpx
Vælg en side

Læsetid: 4 minutter

Jeg har ofte undret mig over, hvornår iværksætteri blev til en stepdans;

“Step up i din business”

“Step ind i din power”

Jeg kan lige så godt sige det… Mit liv bliver forkortet med 7 minutter hver gang jeg læser eller hører en ”step”-kliché.

Så jeg stepper ud.

Men hey! Tag det ikke personligt! Mange af mine venner bruger klichéerne med stor succes. Og de er hands down skidegode til det, de laver… Og de er også stadig mine venner (håber jeg).

Men jeg er storyteller by heart, hvilket betyder, at jeg har en indbygget ”step”-alert, der ringer, hver gang mine storyteller-briller skuer en step-kliché. Derfor skriver jeg dette blogindlæg.

For din skyld.

For det skal stopdans.

Du siger jo også til folk, hvis Tivoli er åben, ik?

Så… Hvis du vil undgå at lyde som alle de andre og i stedet skinne i dit eget spotlight, så bliv hængende lidt endnu. Der er guldkorn på vej!

 

Okay, tjek det her ud:

“Hvis du vil steppe up i din business, skal du steppe up i din storytelling, hvilket betyder, at du skal stoppe med at steppe up i din business.”


Say whaaaat?!

Den tager vi lige bid for bid:

Hvis du vil steppe up i din business, skal du steppe up i din storytelling
Forklaring: Historier er den korteste vej mellem mennesker. Storytelling er derfor det mest powerfulde værktøj, når du skal connecte dybtfølt med dine drømmekunder og sælge… hvad som helst.

Men der er en disclaimer! Historierne skal fortælles på den rigtige måde. Det kommer vi til.

(…) hvilket betyder, at du skal stoppe med at steppe up i din business.
Forklaring: Det er her, det bliver juicy. Der er faktisk 3 gode grunde til, at du skal stoppe med at bruge step-klichéer.

3 GODE GRUNDE:

 

Gode grund #1: Alle siger det
Når du lyder som alle de andre, vil du for altid være én i mængden. And you don’t want that!

Gode grund #2: Ingen ved, hvad det betyder
”Step up i din business… Step ind i din power…”

Vi tror måske, vi ved, hvad det betyder. Eller gør vi?

Noget med at tjene flere penge? Eller opgradere sin MacBook til en iMac? Eller spise sushi tre gange om måneden i stedet for en? Måske. Ingen ved det, for budskabet er utydeligt. Og når budskabet er utydeligt, kan menneskehjernen ikke tage det ind og sætte det i kontekst.

Så hvad gør hjernen aka dine drømmekunder? De råber ”pik!” og skrider (over til en anden, der kan hjælpe).

Gode grunde #3: Det resonerer ikke
Det er umuligt for dine drømmekunder at spejle sig i det, du fortæller.

Ingen vågner op og siger: ”I dag vil jeg steppe ind i min power, så jeg kan steppe up i min business!”

Ingen.

Step-klichéer klinger derfor lige så hult som Ekkodalen på Bornholm.

Hvad siger Møller?

 

3 STORYTELLING-REGLER

Men jeg er ikke kun kommet for at disse en kliché. Du får også 3 råd til, hvad du skal gøre i stedet. Jeg vil faktisk gå så langt som at kalde dem ”storytelling-regler”:

Storytelling-regel #1: Klichéer er no go!
Fortæl dine budskaber med dine egne ord – ikke med andres tyndslidte floskler.

Mennesker connecter med mennesker. Vi vil se dig. Høre dig. Mærke dig.

I øvrigt er klichéer den mest effektive sovepille i verdenshisZzzZzZzz…

Storytelling-regel #2: Mal billeder med dine ord
Hvis du skulle male et billede af din drømmekunde, der stepper ind i sin power, hvordan ville det så se ud?

Klinker hun på glasset for at holde en tale? Tager hun superheltekostume på? Tager hun en dyb indånding og trykker på ”Live”-knappen i sin facebookgruppe? Tager hun make-up på? Ringer hun kold kanvas? Dropper hun kæresten?

Mal et billede med dine ord, så dine drømmekunder ved, hvorfor det kommer dem ved.

Storytelling-regel #3: ”Også mig”
Vi mennesker har indre dialoger med os selv hele tiden. Det har dine drømmekunder derfor også.

Men nu ved du, at de ikke siger: ”I dag vil jeg steppe ind i min power, så jeg kan steppe up i min business!”, så hvad mon de siger i stedet for?

Måske noget a la: ”Hvad kan jeg gøre i dag for at tjene flere penge, få flere salg, flere leads, flere likes, flere afklarende samtaler, mere sushi?” Eller ”Puha, gid jeg havde modet til at gå live i min facebookgruppe. Jeg ved, at det ville gøre en kæmpe forskel for min business, men jeg er bange for at klappen går ned.”

Now we are talking!

For når du bruger denne konkrete viden, kan du fortælle historier med budskaber, som taler direkte ind i dine drømmekunders indre dialoger. Det resonerer big time!

Og det fedeste ved det hele er, at dine drømmekunder vil tænke: ”Også mig” eller ”Ej, det er jo nøjagtig sådan jeg har det!”

Sandheden er, at følelsen af ”også mig” er den største gave vi kan give et andet menneske. Det connecter. Det forandrer. Det gør en forskel. Og en bonus: Det sælger.

Så mens de andre står og stepper ovre i hjørnet, hvorfor så ikke starte dit eget floor og invitere dine drømmekunder til boogiedans? 🕺

Bare en tanke.

Xoxo,
Nina 💕

P.s. Skal vi så ikke lige fejre, at Trump er steppet ned? 🥳