fbpx

Læsetid: 4 minutter

Er du lykkelig?

Selvfølgelig er du det! Du læser det her blogindlæg.. Dah!

Men når du har stavet dig igennem det sidste ord, forsvinder din lykkerus lige så hurtigt som forpligtelsen til dit nytårsforsæt. (New year. New you. New.. Uh, Marabou med cheese cake-flavor!).

 

PARTY POOPER PROJECT

Sandsynligheden for, at jeg fanger dig i et lykkeligt øjeblik, er lige så lille, som mig, der bliver den næste EuroJackpot-vinder. Og jeg har ikke engang købt en Lottokupon.

Lykken varer kun et splitsekund ad gangen. Og selvom du kan være heldig at opleve lykke flere gange i livet, så bliver det aldrig en konstant følelse. Alligevel stræber du efter et lykkeligt liv. Men det gør dig ked af det.

For det lykkelige liv findes ikke. I know, kald mig bare Party Pooper.

Men det findes ikke.

Heller ikke selvom det ser sådan ud, når du scroller ned i dit Insta-feed.

Hvor hende du kender fra folkeskolen har fløjet sin perfekte krop til Maldiverne, hvor hun skipper cheat-day med en skinny-Piña Colada i en kokosnød, fordi ”hun har givet sig selv en lille gave efter at være blevet forfremmet til Corporate Solution Manager. Og hvor kan man i øvrigt planlægge bryllup i smukkere omgivelser?”

Men du ser ikke billeder af hendes kæmpe hæmoride, der dingler ud af røvhullet og gør fandens ondt hver gang hun skal skide, vel?

Undskyld mit franske..

 

OOH, I’VE GOT NEWS FOR YOU

Du sammenligner dit indre med andres ydre. Og derfor er din jagt efter lykke fyldt med skam, mindreværd og sorg.

Men juhuuuu! Herovre. Ja, her! Jeg vinker til dig. Hej, det er mig – Nina!

Jeg har verdens bedste nyhed til dig:

Jeg skriver det her blogindlæg i mine hængerøvsbukser, uden bh og med yoghurt på kinden, som jeg ikke orker at gøre noget ved lige nu.

Var det den gode nyhed? Hell yeah, baby!

Mærk efter i dig selv. Hvad føler du nu? Lettelse? Damn right!

Hvorfor?

Fordi jeg netop stillede et spejl op foran dig. Og foran din insta-dulle-veninde. Og foran alle andre. For vi er bare mennesker. Og vi elsker alle sammen at binge-watche Netflix, smide bh’en og trække i et par slidte hyggebukser med vores hæmorider og lave selvværd. Og gutterne sidder i boksershorts og spiser chips af samme hånd, som varmer deres svedige kugler.

Men vi tør ikke indrømme det overfor vores venner og følgere. Og det giver problemer. Så jagten efter lykke gør dig ikke perfekt, men deprimeret.

 

LYKKE, TILFREDSHED OG MENING

Måske DU var deprimerende, Nina!

Chill pill. Læs med her. Faktisk er jeg et festfyrværkeri (hvis jeg selv skal sige det).

Hvad jeg i stedet stræber efter hver dag, er mening. Jeg gør alt hvad jeg kan, for at leve et meningsfuldt liv.

Morten Albæk er filosof og direktør i sit eget investeringsselskab. Han mener, at vi er faret vild i betydningen af lykke, tilfredshed og mening.

  • Lykke er sommerfugle i din mave, der spreder deres vinger og sender et sus igennem hele din krop. Lykken eksisterer i et øjeblik og aftager hurtigt igen.
  • Tilfredshed er et behov, der bliver indfriet. Du trænger til et æble, du får et æble, du er tilfreds.

Hverken lykke eller tilfredshed kan leve ved siden af sorg.

Men det kan mening. Selv i de mest sorgfulde perioder, kan vi finde mening.

Da min moster døde, blev hun begravet i en rød kiste, der symboliserede hendes partifarve. Det var hendes sidste statement, hende der en sidste gang hævede det røde flag over sit hoved, som en hyldest til socialismen og demokratiet. Min familie og jeg var ikke tilfredse. Lykkelige var det sidste vi var. Men den dag i kirken var indbegrebet af mening.

Mening kan bæres i glæde og i sorg.

Brug derfor din karriere, din hobby, dit liv på det, der giver mening, selv når du sidder i en løs juggingbuks med hæmorider i røven, tvangstanker og dårlig samvittighed over dit indtag af Marabou i går aftes. Eller når du sidder i kirken og siger et sidste farvel til én, du holder af.

Bliver du glad af at skrive din sang, komponere din musik, skrive din bog, glæde andre med din fodmassage, bage dine yndlingskager til glæde for børn og vokse, at rejse ud i verden og opleve kulturer? Og lige så vigtigt: Giver det mening, når livet skyller en tsunami indover dig?

Giver det mening at leve af det, du elsker? Med eller uden Maldivernes bounty-strande som baggrund og hæmorider i din booty?

Ja, sgu! Det bør det i hvert fald. Ellers er det på tide at gøre noget ved det.

“OMFAVN LYKKEN MED HELE DIT HJERTE, NÅR DEN VISER SIT ANSIGT. GLÆD DIG OVER DEN OG VÆR TAKNEMMELIG FOR DEN. MEN STRÆB IKKE EFTER DEN OG TAG DEN ALDRIG FOR GIVET!”

Da jeg sad i kirken og stirrede på den røde kiste med våde øjne, gav det da mening for mig, at sælge vaskemaskiner for en Corporate virksomhed (som jeg gjorde engang)? Hell, no! Men ville det stadig give mening for mig, at omdanne mine erfaringer, bekymringer, frustrationer og wins til en podcast og sjove og inspirerende blogindlæg? Oh, yes!

Omfavn lykken med hele dit hjerte, når den viser sit ansigt. Glæd dig over den og vær taknemmelig for den. Men stræb ikke efter den og tag den aldrig for givet!

Når du lever et meningsfuldt liv, finder lykken automatisk vej til dig.

Det tror jeg oprigtigt på.

 

Xo og fist bomb,

Nina