)Læsetid: 6 minutter

En random oktober-aften i 2007 havnede jeg til ungabunga Cave Rave Party på Cuba. Palmer, fuldmåne, kulørte lamper, røgmaskine og hele pivtøjet. I baren mødte jeg en stenet lationo dude med slikhår, læderjakke og Raybans til at skjule hans coke-inficerede blik (og med coke mener jeg ikke mirakelkuren mod tømmermænd).

Anyway. Flink fyr, der på gebrokkent engelsk konstaterede, at mine forældre måtte være tyveknægte, fordi de havde taget stjernerne på himlen og kommet ind i mine øjne. Jeg sugede ihærdigt al liv ud af min drink, så jeg havde en god undskyldning for at smutte fra det dårligste scoretrick i verdenshistorien.

Men inden jeg nåede til sidste tår, fik han fremstammet, at han var Caribiens mest anerkendte DJ.

Min reaktion fik mig til at lyde som en kol-patient takket være Havana Club Rommen, der røg i den gale hals. Med slim ud af munden, lavede jeg en Houdini og tænkte ”A det’ godt då. Lier, lier, pants on fire!”

Seriøst. Hvorfor skulle jeg tro på en charmebøf på stoffer, der for længst var ”well done”?

Det kommer vi til nu..

For en halv times tid senere stoppede musikken. Gæsterne styrtede ud på dansegulvet. En tjekket fyr gik på scenen med sin egen fortolkning af Gangnam Style anno 2007. Folk gik AMOK (!) på den fede måde, og hoppede og skreg som teenagepiger til en Justin Bieber koncert.

Midt i ekstasen gik det op for mig, at det var min skæve latino-ven fra baren, der gik på scenen og stillede sig bag mixerpulten.

ALLE var starstrucked. Og hvis jeg var en Ludo-brik, var jeg slået hjem.

Mens du undrer dig over, hvad historien om en cubaner på stoffer kan lære dig, så lad mig slå fast, at svaret afslører en absolut game changer, der kan løse de fleste kriser og konflikter i verden. Og det har alt med vores cubanske ven at gøre – og dig. Not kidding!

Vi parkerer latino-tågeren i baren et øjeblik.

SEXY VIBES. NO LIES. VERY NICE.

Hvis det skal lykkes os at redde verden fra klimaforandringer, hungersnød og Donald Trump, skal vi overtale videnskab, kunst og kreativitet til at hooke up i en dirty threesome-some.

Og selvom det ikke umiddelbart sender sexy vibes ind over dig, så vil afslutningen på dette blogindlæg charmere Sloggi’erne af dig.

.. Og det er noget lort.

For gennem de sidste mange årtier har menneskers adfærd sat os alle sammen i en giga worldwide krise, der kun kan reddes, hvis vi bliver vegetarer, kører vores biler til skrot, grounder flyene og planter træer på et areal på størrelse med Afrika. Vi skal med andre ord holde begravelse for vores high-class livsstil og i stedet blive planteædere, der bor i grotter og laver hulemalerier. Til gengæld oplever vi en moderat temperatur året rundt og Antaktis vil stadig bestå af ice ice baby.

But there’s a tiny problem..

Ingen er villige til at kaste grisefester på Mallorca og Herford-bøffer i graven! Det mener Morten Münster i hvert fald ikke.

Han er den bedste adfærdsdesigner i kongeriget Danmark. Jeg har fulgt hans arbejde med adfærd i mange år, og slugt ham råt… Slugt hans arbejde råt.

Hvis du ikke kender ham, så tjek ham ud. Flot fyr, god humor og fandens klog på din og min adfærd.

Hr. Morten havde et blogindlæg i Politiken tilbage i 2018. Indlægget var en battle mellem dovenskab og videnskab.

Morten Münsters sammenligning var mere cheasy (og meget sjovere): Viagra vs. Klimakrisen.

Spoiler-alert!

Viagra vandt – big time!

Hvorfor?

Fordi viagrapillen tager et splitsekund at synke, virkningen kommer efter ekstrem kort tid, og nydelsen er kolos enorm (undskyld udtrykket). Pillen er det perfekte match til menneskets dovenskab.

(Hvis jeg har printet billeder på din nethinde af en gammel mand i en lænestol med en toiletrulle på skødet, så beklager jeg.)

(Og hvis jeg ikke havde, så har jeg nu. Beklager igen.)

Klimakrisen kræver derimod ligeså meget energi at forstå, som at udfylde årsopgørelsen hos SKAT. Vi orker det simpelthen ikke.

Jeg mener, hvorfor skal du sætte din bekvemmelighed bag rettet i din C1’er, og lade den køre udover skrænten, så du i stedet kan sidde i bybussen blandt fremmede menneskers armsved og irriterende lyde? – Altså for at ændre 2 grader på temperaturen, der i øvrigt først gavner isbjørnene om 100 år?

Det kommer ikke til at ske. For du er doven.

Du kalder dig klimaaktivist (din klimatosse!), fordi du smider pizzabakken i den grønne skraldespand og dine pizzaskorper i den sorte. Men hey! Cosmopolitan-On-A-Beach-rejser har et knaldtilbud til Zanzibar. For cykelferie i DK er for bøvlet – og vådt. Og så er det pludselig okay at drysse CO2 nedover to kontinenter, som ost på din Pizza Magarita.

Men helt ærligt: Vores lyst til at redde verden må da overvinde dovenskaben, ik?

Nope. Ikke hvis du spørger Morten Münster. Og i samme åndedrag slukker han al håb og millioner af drømme for en grøn fremtid.

Som kreativ ved du, at man ikke fucker med håb og drømme! Vi lever jo netop for at holde dem i live.

So I ain’t takin’ no for an answer!

Jeg har været på en arkæologisk udgravning for at finde ud af, hvor Münsters dream-killer konklusion gik galt. Og heldigvis for Antarktis, isbjørnene og vores børn, fandt jeg svaret i en bar under palmen på Cuba.

Men inden vi tager tilbage til ungabunga-party, skal vi lige forbi hele pointen:

SCIENCE, ART & CREATIVITY SITTING IN A TREE..

Let’s face it. Lige så usexet videnskab kan være, lige så vigtig er den. Videnskaben definerer sandheden og viser os hvordan verden ser ud. Videnskab er sandheden. Punktum.

Men selv dronningen får tyndskid. Og selv videnskab har brug for krykker.

For videnskab formidles typisk af forskere fra samme årgang som Grauballemanden og i et sprog, der er lige så tørt som din mormors albuer. Så den eneste adfærd, statistikker og regneark kan ændre, er dit energiniveau, der går fra redbull-overload til Sleeping Beauty hurtigere end du finder kvadratroden af x i 2.

Vores laissez faire (arrogante) holdning til videnskab, stopper ikke jorden fra at smelte. Og jeg tror ærligt, at Einstein er enig i følge hans eget udsagn.

*Telepaterer til Einstein*

Jep, Einstein er enig.

THE DIRTY THREE-SOME SOME

Men videnskab kan bringe sexy back! – Med en hjælpende hånd fra kunst og kreativitet.

For uden kunst og kreativitet, tåger videnskaben rundt i en bar på Cuba og snøvler om klimakriser, som ingen tror på. Men med kunst og kreativitet, har videnskaben fået sin mixerpult, der får mennesker til at plante træer og tage cyklen på arbejde.

Kan du se hvor jeg vil hen?

En DJ ved, at han kan spille. Han ved, at han har ret. Men uden sin mixerpult, er der ingen der lytter. Det er tonerne fra mixerpulten, der tryllebinder hans publikum – ikke det faktum, at han er DJ.

Videnskabens mixerpult er kunst og kreativitet.

Det er det magiske ved det, vi laver. Selv H.C. Andersen vidste det.

Så tro mig, når jeg siger, at der er håb for vores klima. For verden har os. Dig, mig og Benjamin Von Wong. Se bare her:

Hr. Von Wong er en fuldstændig fantastisk fotograf, der hjælper sociale bevægelser med at få indflydelse i verden.

Mermaids Hate Plastic er et statement, der vinder over enhver viagrapille! Det er kunst og kreativitet i sin reneste form. Jeg behøver ikke engang at bruge et helt blogindlæg på at forklare budskabet. Havfruen og de 10.000 plastikflasker fortæller os hele historien.

Det magiske ved kunst og kreativitet er, at den får os til at reflektere og ændre adfærd, uden vi helt ved hvorfor. Den rammer os ligesom bare i hjertekulen og sender en form for overnaturlige følelser igennem vores kroppe.

Intet periodisk system. Ingen Grauballemand. Bare ren tilstedeværelse.

Viagra vs. Klimakrise: 0-1.

Og med dét, har vi lige foræret videnskaben sin mixerpult. Benjamin Von Wong, spin that shit!

Xo og fist bomb,

Nina