fbpx

SÅDAN STARTER DU DIT IVÆRKSÆTTEREVENTYR FØR DU ER KLAR (OG LANDER EN INVESTERTING I LØVENS HULE)

Februar 11, 2020

Fra en lysende idé (haha) til en investering i Løvens Hule.

I dag skal vi snakke med Lisbeth. Hun er CEO og grundlægger af virksomheden WallPipe, som designer og bygger bæredygtige lamper af historiske vandrør.

Du kender hende muligvis fra DR-programmet Løvens Hule, hvor hun sammen med sin kæreste, Stine, hev en investering hjem fra én af Løverne. Men mest af alt skal og bør Lisbeth kendes for hendes grønne hjerte og vanvittigt smukke og New Yorker-cool agtige lamper.

Det her handler ikke kun om at hive en investering hjem i Løvens Hule. Lisbeths historie er beviset på, at din idé, din passion, din drøm, din vej kan lykkes, uanset hvor banal din idé er og hvor lille et grundlag du starte på.

Jeg elsker Lisbeths historie og jeg er vild med hende. En vaskeægte jyde med benene solidt plantet på jorden. Og det siger jeg med den største kærlighed – for what you see is what you get og det er en af de største egenskaber, vi kan have som mennesker.

Udover at Lisbeth deler behind-the-scenes-juice med os, så er denne her episode en fortælling om, at alt kan lade sig gøre, hvis du er villig til at smøge ærmerne op og starte før du er klar.

Og så deler Lisbeth en nyhed med os, som endnu ikke er breaket til resten af verden!

I dagens episode får du svarene på:

  • Hvordan du deltager i Løvens Hule.
  • Hvorfor det faktisk kan være en fordel at være newbie i din branche.
  • Hvorfor begrebet “for tidligt” bør udryddes.
  • Hvordan du finder og bevarer motivationen.
  • Hvordan du skaber et liv, du elsker at vågne op til hver dag.

Hold fast på hat og briller, der er fart på, og udsigten er helt fantastisk!

Rigtig god fornøjelse!

 

TAKE-AWAYS

 

🔥 Grib de muligheder, der kommer din vej.

🔥 Når du ikke kender reglerne er du ikke begrænset. Du kan researche din idé ihjel.

🔥 Du bør ikke kun sælge dit produkt eller din ydelse på dets funktion, men på historien, du skaber omkring det.

🔥 Opsøg folk og tag imod al den feedback, du kan få.

🔥 Spørg dig selv: “Hvad er for tidligt? Hvad har jeg at miste?”

🔥 Du skal være forelsket i processen og ikke kun i tanken om succes.

🔥 Vi er alle bange for, hvad andre tænker.

🔥 Din fortid giver dig store fødder. Fortræng ikke din fortid, men tag den med dig. Når du har store fødder vælter du ikke.

 

LINKS

WallPipes hjemmeside: https://wallpipestore.dk/

Følg WallPipe på Facebook: https://www.facebook.com/WallPipe/

Følg WallPipe på Instagram: https://www.instagram.com/wallpipe/

Se Lisbeth og Stine hive investeringen hjem i Løvens Hule (fra 14 minutter og 20 sekunder): https://www.dr.dk/drtv/se/loevens-hule_-klar-med-millioninvestering_148552

Investor, Christian Arnstadt og Blazar Capital: https://blazarcapital.com/team/ 

Expo 2020: https://www.expo2020dubai.com/

Formland: https://www.formland.dk

Abonnér på Apple Podcast og følg os på Instagram. Hvis du har nogle generelle spørgsmål eller kommentarer, så skriv endelig til mig på nina@messyminds.dk