fbpx

FRA ‘NOBODY’ I DANMARK TIL MUSIKPRODUCER I HOLLYWOOD

I podcasten, Messy Minds Show, ville vi undersøge, hvordan livet som en kreativ sjæl i Hollywood hænger sammen med et meningsfuldt liv. Vi pakkede kufferten og tog til historiernes højborg; Hollywood. Sammen med den danske musikproducer, Soulshock, der er bosiddende med Hollywood-skiltet i baghaven og LA og Stillehaven som udsigt, dykkede vi ned i det ærlige og rå emne. Soulshock var first-mover på rapscenen i Danmark og siden 80’erne har han givet luft under vingerne til 2Pac, Whitney Huston, Beyoncé og Rihanna – for at nævne nogle få. Det blev en mindeværdig samtale om livets ups & downs, highs & lows.

UDFORDRING

Ærligt… Der var ingen udfordringer. Flybilletten blev booket og før jeg vidste af det var jeg i selskab med Soulshock på hans terrasse i Hollywood Hills i 40 graders varme.

INDSIGT

Jeg vidste at Soulshock bar på en barsk historie efter han i 2015 på tragisk vis mistede sin kone i deres hjem. Det var en historie jeg gerne ville høre ham beskrive med sine egne ord, men jeg var samtidig utrolig påpasselig, da jeg ikke ville overskridde hans grænser. Det viste sig dog, at jeg fik skabt et trygt rum, hvor Soulshock selv åbnede op for den sårbare og dybt forfærdelige historie.

LØSNING

Ved at connecte om det Soulshock og jeg havde til fælles, nemlig Danmark, kreativitet og store drømme, fik vi skabt en ligeværdig samtale, der afsøgte alle verdenshjørner. Der var højt at flyve, dybt at falde og hvert et sekund i Soulshocks selskab var både inspirerende, provokerende, givende og ikke mindst levende.

RESULTAT

  • 2.000 afspilninger inden for den første uge
  • Hundredevis af lyttere, der takkede for en ærlig samtale, som de både kunne spejle sig i og lære af
  • Konkret læring i forhold til at sætte mål og forfølge sine drømme
  • 6 trin til at opnå sine drømme i Hollywood
  • En meningsfuld snak om sorg og ensomhed
  • Selv Hollywood-kendiser græder