fbpx

BLIV OVERBEVIST

Vi fortæller historier for at gøre en reel forskel for mennesker, verden og os selv. Historier er den korteste vej mellem mennesker – og dermed den korteste vej mellem dig, dine medarbejdere, kolleger og kulturen I ønsker skal leve i jeres virksomhed.

Podcast som Medie////

Bogen er skrevet, rollup’en er lavet og statements er trykt på spejle og vægge. Podcast er et supplement til tidligere og nuværende strategier, der løfter kulturen og trivslen i jeres virksomhed.

01.

Audio On-Demand

Podcasts er tilgængelige hele tiden, uanset hvor vi befinder os. Mediet er beskedent, og stiller kun krav til, at vi lytter. Vi kan derfor konsumere podcasts, når vi kører bil, går turer, slår græs, tager opvasken eller lægger vasketøj sammen. Med andre ord, kan vi nemt lytte, lære og connecte, mens vi har travlt med andre ting.

02.

Nærvær & Connection

Podcast tilfører betydningsfulde nuancer til indholdet, hvad artikler, bøger og opslag på intranettet ikke gør. Stemmer er dragende og skaber et større nærvær til lytterne. Det er trykfordelingen, glimtet i øjet og alvoren i stemmen, der gør samtalen relaterbar, menneskelig og interessant. – Et nærvær, som det skrevne ord skal stå tidligt op om morgenen for at matche.

03.

Hurtigt at Eksekvere

Du kan få en idé til en podcast-episode i dag og lytte til det færdige resultat i din podcast-app i morgen.

Storytelling som Metode////

Historisk set har vi altid fortalt hinanden historier. Det er en fundamental måde for mennesker at videregive informationer på.

01.

Historier skaber kontekst

Historier skaber kontekst til vores eget liv. Historiefortælling aktiverer bestemte dele af vores hjerner, så vi ubevidst forvandler historien til vores egne oplevelser. Det betyder, at når Ella fra Netto fortæller om dengang hun sprang ud, så aktiverer det lignende oplevelser, som lytterne selv har haft. Historien om Ella får lytterne til at reflektere, blive inspireret og motiveret til at skabe forandring i henhold til historiens budskab.

02.

De 3 hormoner

Historier frigiver særligt 3 hormoner til lytternes hjerner.

1) Kortisol: Hjælper lytterne med at huske, hvad der bliver fortalt.

2) Dopamin: Holder lytterne engagerede og motiverede.

3) Oxytocin (Kærlighedshormonet): Udløser empati, hvilket connecter lytterne med fortælleren på et dybere niveau. Vigtigt ved opbygning af gode relationer.

03.

Forståelse og mening

Når vi hører en historie, begynder vores hjerner at undersøge vores egne sandheder og overbevisninger, og sætter det i relief med fortællerens sandhed og overbevisninger. Hvis du lytter til Sara & Monopolet på P4 vil du finde dig selv i dette nøjagtige scenarie. Du kan ikke undgå at reflektere over: “Hvad ville jeg have gjort i denne situation?” eller “Hvis jeg var Ella fra Netto havde jeg gjort sådan og sådan.” eller “Gud, hvor sejt af Ella at håndtere andres meninger på den måde. Det vil jeg også gøre, hvis det sker for mig.”

Historier fra jeres virksomhed, fortalt af kolleger, gør os klogere på vores egen hverdag, fordi vi får nye perspektiver og en større forståelse for verden omkring os. Vi udfordrer og udvider ubevidst vores egne forståelser ved at udforske, hvordan vores kolleger ser og forstår vores arbejdsplads og verden i det hele taget.

Ved at dele og lytte til hinandens historier på tværs af virksomheden kommer alle medarbejdere tættere på hinanden og tættere på sandheden om kulturen på deres fælles arbejdsplads.

What’s In It For You////

”Der foregår nogle gange ting i verden, hvor danske virksomheder tænker: ”Det kommer ikke til os i lille Danmark”. Men det gør det. De unge vil være i virksomheder, som repræsenterer deres værdier. Og de virksomheder, som ikke ligger rigtigt i klimadagsordenen, black lives matter, MeToo, feminisme eller diversitet, de kommer til at mærke det, og det bør de tage alvorligt.”

– Helle Thorning-Schmidt

01.

Medarbejdere der trives

Forestil dig, at du er menig medarbejder i jeres virksomhed. Så forestil dig, at din chef hiver dig til side i frokostpausen og siger: “Kunne du ikke have lyst til at fortælle din historie i en podcast? Jeg ved, at du indeholder meget mere end det vi ser her på jobbet, og jeg vil så gerne lære dig endnu bedre at kende – det vil dine kolleger i øvrigt også.” Arbejdsglæden sprænger skalaen, fordi vores omgivelser er interesserede i os som mennesker. Oprigtigt interesserede. Vi connecter med kolleger om dét vi ikke troede var muligt, når vi bliver set for det vi kan – men endnu vigtigere; for dem vi er. Og så connecter podcasts med kolleger på tværs af by- og landegrænser.

02.

Værdier der leves

Show, don’t tell. Når medarbejderne fortæller hvordan værdierne leves i jeres virkosmhed vægter det tusind gange tungere end når I selv gør det.

03.

Branding der bevæger

Podcasten er en genial måde at styrke brandingen udad til. I understreger, at I vil jeres medarbejdere, har en bæredygtig dagsorden og/eller sætter fokus på et emne. Det smitter positivt af på potentielle medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.

“Nina er en ener. Hun er skarp, ser alt det vi andre ikke ser og formår at gøre alle trygge i processen med sin empati og evne til at få alle til at føle sig set og forstået.”

Hakon Elliott Mogensen

Storyteller, Founder & CEO, Forvandlende Fortællinger

“Det endte altså med at blive én af de samtaler, jeg med glæde ville have fortsat meget længere. Nina ankom super velforberedt, fyldt med gode spørgsmål og perspektiveringer.”

Leonora Christina Skov

Forfatterinde

“Messy Minds løste opgaven til UG og vi kan ikke være mere glade for resultatet af Vores Stemmer, som i den grad overgik vores forventninger. Nina er behagelig at arbejde sammen med, hun bringer konstuktive idéer og synspunkter til bordet og spotter de blinde vinkler.”

Lotte Hjortlund Andersen

HR Direktør, Coop Danmark A/S

“Mit samarbejde med Nina og Messy Minds er utrolig behageligt og jeg får altid det jeg ønsker og mere til. Nina sætter sig ind i stoffet, vores behov og leverer varen med et smil hver gang. Tag dog ikke fejl af det søde smil; Nina siger sin mening, men altid for alles bedste, og man er ikke i tvivl om, at det kommer fra et kærligt sted.”

Finn Orup

Organiseringschef, HK Handel

“Det er altid en fornøjelse at arbejde med Nina. Hendes indlevelse og evne til at fange de gode historier og vigtige budskaber er mig en gåde. Det må være naturtalent. Ganske enkelt.”

Carsten Olsen

TV-kok, Den Skaldede Kok

“Nina var bare mega sød og dejlig at snakke med og jeg synes det blev en rigtig god podcast-episode.”

Lene Beier

TV-vært, TV2

“Messy Minds har produceret en outstanding podcast, som bakker om den mangfoldige kultur vi ønsker i Salling Group. Vores medarbejdere er høje efter deres møde med Nina og både de og Landsklubben er rykket på alle positive parametre.”

Lasse Lippert Laursen

Landsklubformand & A/S Bestyrelsesmedlem, Salling Group

“Jeg har arbejdet sammen med Nina i mange forskellige sammenhænge, det være sig både med Podcast, videoproduktion og direkte arbejde på respektive arbejdspladser i felten. Nina er altid særdelse velforberedt og meget kompetent. Samarbejdet foregår altid respektfuldt for opgaven, og gribes altid professionelt an. De faglige klubber i Coop har haft stor fornøjelse af samarbejdet igennem en årrække, og jeg glæder mig altid til nye opgaver sammen med Nina. Det er altid en sand fornøjelse at arbejde sammen Nina.”

Claus Solvig

Landsklubformand & A/S Bestyrelsesmedlem, Coop Danmark A/S

Skal vi skrive historie sammen?