ADVENTSKALENDER MED DEN SKALDEDE KOK
Messy Minds, Coop og HK Handel teamede op med Den Skaldede Kok for at sætte krydderi på fagforeningssnakken ved at producere en adventskalender til HK-medlemmerne i Coop Kontor & Logistik.
UDFORDRING
Landsklubben CKL (Coop Kontor & Logistik) havde en mission om at gøre arbejdsvilkår og rettigheder til en del af samtalen mellem kolleger, for at fejre og synliggøre de mange muligheder man har som medlem af en fagforening. CKL vidste, at de ikke længere kunne motivere til samtalen gennem pjiecer og plakater, som hidtil. Der skulle andre metoder i brug.
INDSIGT
Vi vidste, at det var nødvendigt at gentænke den måde, vi taler om fagforeninger på. Mange ansatte snakkede allerede om vigtige emner som løn, arbejdsmiljø og efteruddannelse, men det var ofte med en negativ undertone og uden bevidstheden om, at deres arbejdsvilkår kun eksisterer, fordi fagforeningerne har taget kampen. Med andre ord; fagforeningssnakken eksisterede ude på arbejdspladserne, men det faglige arbejde blev taget for givet.
LØSNING
Vi tog kontakt til Den Skaldede Kok for at sætte krydderi på de ellers tilstøvede samtaler om løn, efteruddannelse, arbejdsmiljø og fællesskab. Vi producerede 4 podcast-episoder, der belyste hvert emne set med Den Skaldede Koks briller, for at inspirere lytterne til at forholde sig til deres eget medlemskab af HK – eller hvorfor de måske slet ikke var medlem af en fagforening og hvilke konsekvenser det i så fald måtte have. Vi producerede derudover 4 videoer fra Den Skaldede Koks køkken, der fungerede som teasere til hver podcast-episode.
RESULTAT
- Et gennesnitligt lyttertal på 500 på de første 24 timer efter hver udgivelse
- 150 % stigning i interaktion på CKLs interne platforme
- Visninger, afspilninger og delinger af video-teaser + podcast-episoder
- Omfattende synlighed online og offline
- Samtalen om arbejdsvilkår og rettigheder er blevet en del af snakken henover frokosten i kantinen
Med Andres Ord////
“Det er altid en fornøjelse at arbejde med Nina. Hendes indlevelse og evne til at fange de gode historier og vigtige budskaber er mig en gåde. Det må være naturtalent. Ganske enkelt.”
“Mit samarbejde med Nina og Messy Minds er utrolig behageligt og jeg får altid det jeg ønsker og mere til. Nina sætter sig ind i stoffet, vores behov og leverer varen med et smil hver gang. Tag dog ikke fejl af det søde smil; Nina siger sin mening, men altid for alles bedste, og man er ikke i tvivl om, at det kommer fra et kærligt sted.”
“Jeg har arbejdet sammen med Nina i mange forskellige sammenhænge, det være sig både med Podcast, videoproduktion og direkte arbejde på respektive arbejdspladser i felten. Nina er altid særdelse velforberedt og meget kompetent. Samarbejdet foregår altid respektfuldt for opgaven, og gribes altid professionelt an. De faglige klubber i Coop har haft stor fornøjelse af samarbejdet igennem en årrække, og jeg glæder mig altid til nye opgaver sammen med Nina. Det er altid en sand fornøjelse at arbejde sammen Nina.”